I årevis kunne jeg ikke fordrage Overwatch. Det frustrerede mig helt vildt, lige fra den manglende meningsfulde progression til den restriktive kortpulje og den intense frygt for at gå glip af noget, som var knyttet til dets kosmetiske belønninger. Men for nylig skiftede jeg mening. Efter at have givet Overwatch 2 en reel chance opdagede jeg, at jeg ikke bare spillede det, men faktisk nød det. Så hvad har ændret sig? Blizzard tog fat på nogle af mine største irritationer og introducerede nye funktioner, der gav mig ny energi til spillet. Her er grunden til, at Overwatch 2 har vundet mig over.
Løsning på gamle frustrationer
Et af mine største problemer med det originale Overwatch var den manglende progression uden for ranked-tilstandene og battle passet. Det føltes, som om der var lidt belønning for at investere tid i spillet, medmindre man grindede de competitive rækker. Overwatch 2 tager fat på det med individuelle helteniveauspor, der går fra niveau 1 til imponerende 1.000. Disse spor giver belønninger som heltikoner, lootbokse, navnekort og kosmetiske genstande knyttet til bestemte helte. Tilføjelsen af en stadig kraftigere ramme omkring din karakters HUD-ikon, der starter med et enkelt design og udvikler sig til markante blå, lilla og gyldne varianter på henholdsvis niveau 20, 40 og 60, giver et tilfredsstillende visuelt touch.
Systemet lader spillerne vise deres dedikation til deres yndlingshelte, og det er en lille, men meningsfuld detalje, der får hver kamp til at føles givende. I lobbyen vises dine tre mest spillede helte, hvilket giver holdkammeraterne et indblik i dine styrker, uanset om det er hit-scan eller projektil-DPS. For en som mig, der trives med synlig progression, er denne funktion en ægte game-changer.
Et andet mangeårigt problem var banepuljen. I det originale spil var visse baner knyttet til tilstande, jeg ikke brød mig om, så jeg måtte vælge mellem at udholde en frustrerende kamp eller forlade køen helt. Overwatch 2 introducerer et system til afstemning om baner, som giver spillerne envis kontrol over, hvilke tilstande de spiller. Systemet har plads til at vokse, men som en forbedring af brugeroplevelsen er det et skridt i den rigtige retning. At have bare en smule indflydelse på spillets forløb er en forbedring i forhold til slet ingen.
Endelig plejede FOMO omkring mythic skins at drive mig til vanvid. Tidligere var disse eksklusive kosmetiske genstande låst bag tidsbegrænsede battle passes, hvilket skabte et usundt pres for at grinde. Nu giver Overwatch 2 spillerne mulighed for at købe og opgradere mythic skins i butikken med en ny valuta, som optjenes gennem battle passet eller købes direkte. Nogle veteranspillere savner måske eksklusiviteten, men denne ændring gør spillet mere tilgængeligt og mindre stressende. Den mindsker toksicitet og lader spillerne nyde spillet på egne præmisser, hvilket samlet set er en sejr for fællesskabet.
Nye funktioner, der skinner
Ud over at rette gamle problemer introducerer Overwatch 2 nyt indhold, som har øget min fornøjelse betydeligt. De nye PvE-missioner lever ikke op til den store kampagne, der blev lovet, da spillet blev annonceret, men de er stadig en habil tilføjelse. Jeg har kun spillet én af de tre missioner i Invasion-pakken, men jeg fandt bosskampene og de dynamiske mål virkelig engagerende. Den fuldbyrdede historietilstand, nogle havde håbet på, blev aldrig helt til noget, men det, der er her, er en sjov adspredelse, der tilfører variation. Jeg venter med den endelige dom, til jeg har spillet de resterende missioner, men indtil videre er det en solid, om end skuffende tilføjelse.
Det nye perk-system er derimod en åbenbaring. Det tilføjer lag af spillerudtryk, der får hver kamp til at føles frisk. Perks kan spænde fra mindre justeringer til en fuldstændig omlægning af en helts evner. Som Soldier 76-main elsker jeg for eksempel muligheden på niveau tre for at bytte hans helbredelsesfelt ud med en stim, der øger angrebshastigheden og helbreder 30 HP i sekundet i fem sekunder. Denne form for tilpasning lader to spillere gribe den samme helt helt forskelligt an, hvilket giver reel dybde og genspilsværdi. Veteranspillere synes måske, det er gimmickagtigt, men for mig har det gjort spillet uendeligt mere underholdende.
Det mest opsigtsvækkende tilskud er dog Stadium-tilstanden. Jeg ved godt, at den deler vandene, og at mange Overwatch-spillere ikke er fans, men jeg elsker dens MOBA-lignende progression. At opbygge sin helts styrke runde for runde føles friskt og spændende i et spil som dette. Bedst af fem-formatet kombineret med den medrivende æstetik med brølende publikum og en dynamisk speaker skaber en virkelig medrivende atmosfære. Ja, den kan til tider være kaotisk og overstimulerende, især når teamkommunikationen lægges oveni, men den energi er en del af charmen. Jeg foretrækker stadig det klassiske 5v5-format på grund af dets velkendthed, men Stadiums hurtige gameplay med høje indsatser er langt mit yndlingstilskud.
Et forvandlet spil
Overwatch 2 er kommet langt fra det spil, jeg engang afskyede. Ved at tage fat på centrale problemer som progression, banevalg og FOMO har Blizzard gjort det markant mere spillervenligt. De nye heltelevel-spor, banestemmesystemet og den omarbejdede økonomi omkring mytiske skins vidner om en reel satsning på forbedringer af brugeroplevelsen. PvE-missioner, perk-systemet og Stadium-tilstanden tilfører formlen friske idéer, selv om de ikke altid rammer perfekt.
Til alle dem, der afskrev Overwatch tidligere, som jeg selv gjorde, vil jeg sige: giv Overwatch 2 en reel chance. Spillet har udviklet sig til noget, der respekterer spillernes tid og byder på helt nye måder at nyde den hurtige,holdbaserede action. En redemption arc i gaming er sjælden. Denne har fortjent det.